Menu

Hjordkær - FVB

image Hjordkær UIF
24. maj 2022 kl. 20:48

 Hjordkær - FVB 6 - 2

Kampens Spiller: Sune Jessen

Målscorer: Sune Jessen 3, Michael Sørensen, Daniel Petersen og Tayfun Ilhan

Sune JessenMichael SørensenDaniel PetersenTayfun Ilhan

Hjordkær var flyvende fra kampens 1. minut.

I dag skulle HUIF tage i mod FVB på eget græs og forsøge at generobre 2. pladsen i puljen. Og fra kampens start var det tydeligt at, i dag skulle FVB ikke få points med hjem fra Hjordkær. Kampen er kun lige fløjtet i gang, og HUIF kommer buldrende frem ad banen og bliver med det samme farlige. Efter 3 minutter bliver et frispark sparket ind i FVB´s felt hvor Sune Jessen snitter den videre til Michael Sørensen som scorede sit første mål i sæsonen, 1-0 til HUIF. Efter 8 minutter er rollerne byttet om, og Michael Sørensen spiller Sune Jessen fri som scorer sikkert til 2-0 til HUIF. Og så allerede efter 11 minutter smider Nicolai Jensen en flot aflevering ind til Sune Jessen som med et par smarte træk udplacerer FVB´s målmand, 3-0 til HUIF. Efter sådan en start begynder mageligheden at indfinde sig en smule hos HUIF og koncentrationen daler også en smule, og desværre daler den så meget at der kommer en af få fejl fra HUIF´s side i dag, og med en dårlig clearing fra forsvaret kommer FVB frem til en afslutning og scorer til 3-1. HUIF strammer op og spiller sig igen frem til flere chancer. Dog kommer næste mål først efter et hjørnespark hvor Mickey Sjøgren med en god bold i bagerste del af feltet finder Daniel Petersen som flot header bolden ind til 4-1 til HUIF. Nu burde man tænke, at vi ”bare” skulle fortsætte i samme stil og ikke gå ned i koncentrationen igen, men alligevel kommer vi en situation hvor dommeren kan vælge at dømme straffe til FVB, hvilket han så også gør! Et tvivlsomt et af slagsen, men det bliver stadigvæk dømt! FVB scorer lige inden halvleg til pausestillingen 4-2 til HUIF.

I halvlegen ser vi hinanden i øjnene og bliver enige om at finde koncentrationen frem og få lukket kampen endegyldigt. Og efter 53 minutter gør Sune Jessen netop det, han scorer lidt heldigt til 5-2 og her bliver kampen reelt lukket efter min mening. Dog fortsætter spillerne fra HUIF med at producere chancer, og efter 61 minutter scorer Tayfun Ilhan på oplæg af Rasmus Thy til 6-2 til HUIF. Tayfun er kommet tilbage efter en længerevarende skade som har holdt ham ude i over et halvt år, så dejligt han er på vej tilbage på banen. Om det var hans førnævnte skade eller bare manglende kamptræning så vælger Tayfun i hvert fald i det 82. minut at brænde et straffespark som Sune Jessen havde tilkæmpet sig. Dog skal det ikke ødelægge det at Tayfun er tilbage i truppen og er ved at få sit spillehumør tilbage.

I dag blev Sune Jessen kampens spiller, hvilket var fuldt fortjent.

Næste kamp er torsdag den 26. maj kl. 14.00 hvor HUIF på hjemmebane tager imod rækkens nr. 1, Gråsten B i en direkte kamp om 1. pladsen i puljen. Vi har brug for alt den opbakning som vi kan få, så kom og støt Hjordkærs 1. hold med at vinde kampen. Der sælges øl og grillpølser til kampen. Vi håber vi ses!

Kampfakta:

03 minut: 1-0: Michael Sørensen (assist Sune Jessen)

08 minut: 2-0: Sune Jessen (assist Michael Sørensen)

11 minut: 3-0: Sune Jessen (assist Nicolai Jensen)

31 minut: 3-1: FVB

42 minut: 4-1: Daniel Petersen (assist Mickey Sjøgren)

45 Minut: 4-2: FVB (straffe)

51 minut: 5-2: Sune Jessen

61 minut: 6-2: Tayfun Ilhan (assist Rasmus Thy)

75 Minut: Gult kort (Michael Sørensen)

82 minut: Brændt straffe (Tayfun Ilhan)

Luk