Ravsted - Hjordkær
Ravsted - Hjordkær 6 - 1
Kampens Spiller: Lasse Unger
Målscorer: Nicklas Biel
Det bedste hold på banen vandt denne gang
Lørdag var serie 3 på besøg hos Ravsted UI for at give dem kamp til stregen om 3 point. Ravsted er et hold som nu i en del sæsoner har været en fast del at serie 3´s tophold, og i dag viste de desværre eksempler på dette på banen imod os.
Det skulle vise sig fra første fløjt at Ravsted UI i dag var det bedre hold, og at HUIF ville få problemer med at komme frem til mange chancer i kampen. Ravsted pressede på, og selvom vi holdt godt i mod og det kun blev til mindre chancer i starten af kampen, skulle det i det 14. minut vise sig at gå galt, da Ravsted på et afrettet skud scorer til 1-0. I det 25. minut laver vi et dumt straffe hvilket resultere i endnu en scoring, 2-0 til Ravsted. Men så kom de bedste små 20 minutter i hele kampen for HUIF, vi begynder at følge taktikken med at spille hurtigt og flytter os uden bolden hvilket giver mere plads til os. Det giver også pote, da Rasmus Thy bliver spillet flot fri på venstrekanten og går direkte til baglinjen os smider en flot fladt indlæg ind til Nicklas Biel som var løbet i en god position og scorer til 2-1. Vi presser yderligere på, og bliver meget nærgående på et par hjørnespark og nogle frispilninger i deres felt, desværre resultere ingen af dem i mål. Ravsted får til sidst en omstilling og sætter bolden ind til 3-1 og lidt senere til 4-1 før halvlegen er slut.
I anden halvleg formår vi ikke at løfte vores spil igen, og Ravsted får scoret 2 gange yderligere til kampens resultat, 6-1. Vi formår ikke at spille vores spil i dag, og flere af vores spillere spiller under niveau. Derudover er der for mange spillere på banen som mener de skal diktere hvordan der skal spilles og hvilke beslutninger der er de rigtige, hvilket gør at vi i dag oplever en lidt træls stemning spillerne i mellem, som så går udover holdånden på holdet. Det er helt sikkert noget vi skal have ændret på inden vi spiller den vigtige udekamp mod Sønderborg Fremad på søndag, en kamp hvor vi skal have 3 points i! Vi møder dem søndag den 18. september kl. 16.00 på Sønderborgs hjemmebane.
Der er få spillere i kampen i dag mod Ravsted som der kunne holde hovedet højt efter kampen, da de havde gejsten og virkelig forsøgte at holde i mod. En af dem var Lasse Unger, som fuldt fortjent blev kampens spiller i dag med hans altid krigeriske indsats.