Menu

Hjordkær - Lundtoft

image Hjordkær UIF
12. juni 2024 kl. 17:03

Hjordkær - Lundtoft 1 - 1 

Kampens Spiller: Morten Jensen
Målscorer: Michael Sørensen

Efter 2 sejre i træk skulle vi forsøge at fortsætte vores momentum mod Lundtoft IF, og med en sejr kunne vi sikre os en sæson mere i serie 3, med to runder igen.

Vi kommer bedst fra start og får presset Lundtoft godt tilbage på banen, trods den gode start formår vi ikke at komme frem til de helt store chancer og udnytter dermed ikke dominansen i store dele af 1. halvleg. Lundtoft formår gennem deres kontra angreb at true vores defensiv og kommer frem til et par store chancer, dog uden at omsætte chancerne til mål. Vi går derfor til pause med 0-0.

2. halvleg presser vi yderligere på, for at få en scoring og i det 71 min. får Daniel Petersen bolden i højre side og på fornemmeste vis, finder han Michael Sørensen i feltet, som header bolden ind bag Lundtofts målmand, og dermed 1-0 til os. Med scoringen tvinger vi Lundtoft frem på banen, da de ikke kan bruge et nederlag i deres kamp om overlevelse. Lundtoft rykker deres hovedstødstærke spillere op foran og forsøger sig med lange bolde de sidste 20 min. og i det 83 min. formår Lundtoft på et indlæg at score og dermed er stillingen nu 1-1.

Stillingen 1-1 blev også slutresultat og vi må gå fra banen skuffede, da vi havde sat hovedet op efter en sejr i dagens kamp og dermed sikre os endnu en sæson i serie 3.

Luk